Shereen

Undervisningen følger med hjem
Det er voksne mennesker med børn i folkeskolen, og det optager dem at være rollemodeller for deres børn. ”Jeg vil kunne hjælpe dem med lektier, læse højt for dem, så de kan klare sig godt i Danmark. 

De lægger stærkt vægt på, at undervisningen er skræddersyet til hver enkelt kursist. Det gælder helt tydeligt i alle fag. Som én forklarer: ”Hvis jeg læser noget derhjemme, eller hører noget, jeg ikke forstår, så kan man komme i skole næste dag og få en forklaring”.

Vi behandler vores forskelligheder med stor respekt, og vi lærer rigtig meget af hinandens kulturer. Ikke kun om den danske”. Der er stor debatlyst i klassen, fortsætter Charlotte. ”Vi har ingen tabuer i klassen. Det skal være muligt at tale om både religion og homoseksualitet”. Det er det tydeligvis også, for jeg lander midt i en novelle af Herman Bang. Det opleves meget konkret i undervisningen. Litteraturen bliver på denne måde brugt til at tale om emner, der også er yderst i relevante i nutidens Danmark: Kvindefrigørelse som et eksempel.

Kvinder har rettigheder i Danmark
Dette markante udsagn kommer fra netop Shereen, som ses på billedet i artiklen d. 13. februar – en ung kvinde og mor – som arbejder 24/7 for at lære dansk, tage en uddannelse og give sine børn en god opvækst i Danmark. Samtalen glider let – trods det, at Shereen blot har været i Danmark siden november 2014. ”I Danmark får min datter også en god fremtid og mange muligheder. Det kunne vi aldrig have fået i Syrien”. Shereen har sin mand og 2 børn på 7 og 9 år med – de bor i Skælskør, og Shereen skal være laborant. Matematik og naturvidenskab er hun glad for. Men mest optaget er hun af det danske mirakel med uddannelse for livet. ”I Syrien er det skamfuldt at uddanne sig, hvis man er over 25 år”. I Danmark forventes det, at man lærer hele livet.

Tak til Danmark
Shereens gode råd er, at ”man aldrig skal give op”. Der er mange udfordringer, men ”hvis man spørger om hjælp, så får man hjælp. Man skal ikke sidde hjemme og sige, at man ikke kan gøre noget”. Shereen slutter af med en stor tak til alle de hjælpsomme mennesker, hun har mødt i Danmark. Der er en stor styrke i hendes ord og en helt utrolig målrettethed. Shereen har ikke siddet hjemme og kigget ned i gulvet og fortvivlet. Nej, Shereen har praktiseret sit eget gode råd og bedt om hjælp. ”Tak til alle de mennesker, der har hjulpet mig!” Det er både ”de gode lærere, de danske myndigheder og de venner, jeg fik på asylcentret”. Vennerne bor nu i Jylland, men de ses tit, og det er næsten som familie. Samfundet, og hvordan man bliver en del af det – fylder meget. ”Hvis jeg læser noget på Facebook eller i avisen, som jeg ikke forstår, så hjælper lærerne mig med det”. Det motiverer, at alle i klassen, både lærere og kursister altid er parat til at hjælpe. ”Medierne giver ikke altid det rigtige billede. Man tror, alting er tilladt i Danmark, men der er grænser for alting”. De uskrevne regler er mange, usynlige og svære at lære at kende. Derfor kan vi ikke undvære VUC.