HF & VUC Klar søger studiesekretærer

Vil du være med til at gøre en forskel for vores studerende?

 

Er du klar til en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du får lov til at kombinere struktur, service og selvstændighed?

 

Har du lyst til at blive en del af en dynamisk uddannelsesinstitution, hvor vi brænder for at skabe de bedste rammer for vores studerende – og for hinanden?


Så er du måske en af vores nye studiesekretærer i Slagelse eller Ringsted.

 

Vi har to ledige stillinger på fuld tid. Men der er også mulighed for deltid, hvis det passer bedre til dig.

 

Dine arbejdsopgaver

Som studiesekretær bliver du en vigtig del af hverdagen på skolen. Du får ansvar for både faste og varierende opgaver, som tilsammen gør en stor forskel for vores studerende, undervisere og samarbejdspartnere.

 

Der er følgende opgaver, som skal fordeles mellem de to stillinger:

 

  • Studieadministration for vores HF-uddannelser
  • Studieadministration for vores AVU-uddannelser, herunder OBU og FVU
  • Superbruger for vores studieadministrative system Ludus
  • SU-administration
  • Kontakt med og betjening af vores studerende
  • Telefonbetjening og øvrige administrative opgaver

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du

  • har relevant uddannelses- og erhvervserfaring – gerne fra en uddannelsesinstitution
  • er struktureret, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
  • har flair for service og trives med at hjælpe både studerende og kolleger
  • bevarer overblikket – også når der er travlt
  • er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer. Du har en solid erfaring med Office-pakken, herunder specielt Excel. Det vil være et plus, hvis du kender til LUDUS Web eller andre studieadministrative systemer.

 

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi både har højt til loftet og fokus på kvalitet. Du kan glæde dig til:

  • Et spændende job med stor selvstændighed og ansvar
  • Et fagligt stærkt og socialt engageret arbejdsmiljø
  • Mulighed for flextid, så der er balance mellem arbejde og privatliv
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling – både fagligt og personligt
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK Stat

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte leder af studieservice Susanne Laugesen på telefon 58 55 50 50.

 

Ansøgning

Ansøgning, CV og andre relevante bilag skal sendes elektronisk til ansogning@vucklar.dk.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 19. oktober 2025.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 24. oktober 2025. Læs mere om os på www.vucklar.dk

 

 

Når du søger job hos os

Information om dine rettigheder i forbindelse med behandling af dine persondata

Du har nogle rettigheder, fordi vi registrerer oplysninger om dig i vores mail-system, når du søger job hos os. Samtidig vil vi informere dig om, hvordan vi behandler din ansøgning, og dermed om formålet med at vi registrerer oplysninger om dig.
Vi modtager udelukkende ansøgninger skriftligt via vores mail: ansogning@vucklar.dk
Når du søger en ledig stilling hos os via mail, så registreres din mail i vores mailsystem, for at vi kan besvare din ansøgning.

 

Sådan arbejder vi med din ansøgning
Når vi læser din ansøgning, vurderer vi konkret dine kvalifikationer i forhold til stillingen. Et ansættelsesudvalg gennemgår alle ansøgninger når ansøgningsfristen er udløbet, og aftaler hvem vi indbyder til en personlig samtale med udvalget.
Vores mål er at besætte den ledige stilling med den ansøger, som er bedst kvalificeret såvel fagligt som personligt.
Efter de personlige samtaler vil vi ofte søge yderligere oplysninger om den ansøger, som vi finder bedst kvalificeret. Vi indhenter oplysninger om ansøgeren hos de referencer, som ansøgeren oplyser.
Når vi har besat stillingen, sender vi et skriftligt afslag via mail til de øvrige ansøgere, som ikke kom i betragtning. De ansøgere som har været til samtale, kontakter vi telefonisk.
Efter 30 dage slettes alle ansøgere fra vore mailsystem, herunder også uopfordrede ansøgninger.

 

Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

 

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 

 

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Retten til at trække samtykke tilbage
Ved indsamling af visse former for persondata vil du blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring, således at vi har lov til at opbevare, anvende og behandle data. Dette gælder fx, hvis vi tager billeder af dig til markedsføringsbrug mv.
Hvis du har underskrevet et sådant samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.

 

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring. 

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

Klage til Datatilsynet 
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.